Fra sine første udvekslinger med venner til finalen i Open des Pyramides leverer Thomas Mitjana en rejse, der er lige så passioneret, som den er atypisk. Skader, stigning, højdepunkter: Pyramides-klubtræneren forklarer, hvordan padel blev hans verden. Opdag hans historie.
Begyndelsen: en opdagelse mellem venner
"Jeg startede med venner i 2018, fordi vi slet ikke var gode. Så snart nogen gjorde noget godt, drillede vi hinanden og grinede. Vi begyndte at lave små turneringer for sjov, og jeg syntes, at atmosfæren var skør."
Thomas, der kommer fra en tennisbaggrund, værdsatte straks den venlighed, der er specifik for padel:
"I tennis er man alene med sin modstander, og den selskabelighed var gået lidt tabt. Hvorimod man i padel ankommer til en klub, spiller flere kampe på samme dag eller samme weekend. Mellem kampene snakker vi, vi udveksler erfaringer, vi spiser sammen. Det er festligt."
Denne atmosfære minder gamle tennisspillere om holdkampe:
"Det var ligesom holdtenniskampe, bortset fra at jeg i stedet for fem om året havde to konkurrenceweekender om måneden. Hver gang havde jeg det sjovt."
En total fordybelse i padel
Thomas opgav hurtigt tennis helt for at hellige sig padel:
"Bagefter lavede jeg det hele. Jeg spillede fire timer om dagen med et ubegrænset abonnement." (redaktørens note). Padel Bois d'Arcy Klubben, nu lukket)
Støttet af sine venner, hvoraf nogle allerede var tæt på det franske hold, såsom Adrien Maigret og Benjamin Tison, udviklede han sig med stor hastighed:
"Selvom jeg var lysår foran dem, trænede de mig altid. Samtidig spillede jeg også med partnere på mit niveau for at fortsætte med at udvikle mig."
Han træner mere end tyve timer om ugen, deltager i adskillige turneringer og beslutter sig endda for at tage til Spanien for at forbedre sine færdigheder:
"Jeg spillede i Spanien med Johan Bergeron, Jérémy Scatena og Benjamin Tison. Jeg boede hos dem i flere uger, ja endda flere måneder. Det var fantastisk. Meget gode minder."

Et stærkt forhold til Adrien Maigret
Forholdet mellem Thomas Mitjana og Adrien Maigret går ud over de sportslige rammer:
"Vi har kendt hinanden i femten år. Vi tog på ferie sammen, vi trænede altid sammen."
Open des Pyramides er dog deres første officielle turnering sammen i syv år:
"Det var et fantastisk øjeblik endelig at kunne spille sammen med ham i konkurrencen."
Skaden: et brutalt vendepunkt
Efter at have nået 18. pladsen i Frankrig, led Thomas et alvorligt tilbageslag:
"Jeg havde ingen point at forsvare i fem eller seks måneder. Jeg kunne have været i top 15. Men i maj blev jeg skadet."
Årsagen til denne skade er paradoksal:
"Jeg spillede tennis igen for at behage min klub, som træner. På Quick, den værste overflade for leddene. Jeg slog mine knæ ud."
Resultat: fire måneders nedetid og forpligtelsen til at opgive mange lovende turneringer.
"Min partner og jeg var ofte seedet. Vi skulle bare undgå at præstere under niveau for at komme i top 15."
Beklager, men også smukke minder
Trods sin skade har Thomas meget gode minder fra sine kampe:
"I løbet af et år med Matthieu Armagnac tabte vi kun én gang i første runde, mod Léo Pérez og Nicolas Rouanet. På det tidspunkt var de rangeret lavere end os."
Han husker også nogle meget tætte kampe mod fremtidige store navne i fransk padel:
"Der er denne fortrydelse, ellers taber vi 7-6 i 3. omgang mod Cancel og Guichard i det franske mesterskab. Dylan Guichard, som nu er i verdens top 120."
"Vi tabte også i P1000-finalen mod Forcin/Auradou, igen 7-6 i 3. inning."
Han tilføjer:
"I P1000-finalen slog vi to spillere fra top 10. Så vi spillede nogle rigtig gode kampe, nogle fantastiske par."
Til orientering: "Matt blev min bedste ven og forlover."
"Med Max Moreau var det en fantastisk oplevelse at vinde mine to første P2'ere i højre side. Og så var der også den, jeg vandt med Yann Auradou."
I dag: Undervis og fortsæt med at vibrere
Thomas Mitjana er fortsat yderst klar omkring sin fremtid:
"I dag har jeg ikke så mange mål med hensyn til rangering. Jeg ved, at jeg ikke kommer højere op. Det generelle niveau er steget enormt."
Ikke desto mindre fortsætter han med at træne hver dag og har en klar ambition:
"Mit eneste mål er ikke længere ranglisten, det er at forsøge at vinde titler i P1000. Og hvis jeg kan gøre det med venner, er det endnu bedre."
Glæden forbliver intakt:
"En kæmpe spænding. Jeg elsker det, det er min passion. Det er alt, jeg laver nu. Jeg underviser i padel grundigt."
Med allerede fire P1000-titler i omkring ti finaler, har Thomas Mitjana ikke til hensigt at stoppe der:
"Jeg vil gerne tjene lidt mere. Og næste år vil jeg forsøge at få endnu mere tid til min familie, mens jeg stadig hygger mig på pisterne."
