Der er sejre, der sætter deres præg, selv blandt de største. Agustín Tapia, der er vant til toppen af verdens padel, lod sine følelser bryde løs efter en sejr, der blev snuppet under ekstreme forhold i kvartfinalen i Bordeaux P2.
Med sin holdkammerat Arturo Coello besejrede det argentinske vidunderbarn Momo González og Jon Sanz efter en kamp af sjælden intensitet. Et elektrisk møde, præget af adskillige følelsesmæssige udsving, hvor det spansk-argentinske par måtte redde tre matchbolde til endelig at påtvinge sig sindet.
Da han gik tilbage til bænkene efter den vindende matchbold, brød Tapia sammen i gråd, synligt overvældet af den akkumulerede spænding. Liggende på jorden med tårevædede øjne modtog han opmuntring fra sin holdkammerat Coello og trænerstaben. Dette stærke øjeblik spredte sig hurtigt på de sociale medier og illustrerede, i hvilken grad kampen havde været en sand følelsesmæssig rutsjebanetur for spillerne.

Spurgt ved mikrofonen af Barbara VitantonioTapia forsøgte ikke at skjule sin forvirring:
"Jeg var ekstremt nervøs i dag. Jeg havde en meget svær tid på banen. Jeg vil gerne lykønske vores modstandere med deres niveau og takke Arturo. Denne kamp betyder meget for os."
Trods sin enorme track record demonstrerer Catamarca-fødte spiller endnu engang, at padel frem for alt stadig er et spørgsmål om passion og selvudvikling, uanset turneringens niveau. Selv en tilsyneladende lille P2 kan udløse en bølge af følelser, når presset er på sit højeste.
Og det er ikke Arturo Coello, der vil sige det modsatte, udmattet ved kampens slutning, tvunget til at bruge lang tid på at samle sine tanker.

Takket være denne sejr, Tapia og Coello nå de sidste fire, hvor de finder Paquito Navarro og Lucas Bergamini, som besejrede Yanguas og Coki Nieto med en nettoscore på 6 / 4 6 / 4.

Franck Binisti opdagede padel på Club des Pyramides i 2009 i Paris-regionen. Siden da har padel været en del af hans liv. Du ser ham ofte på turné i Frankrig for at dække store franske padel-begivenheder.