Vi mødtes Lucho Capra når Paris Major hos Roland GarrosTilbage på banen efter en meniskskade som holdt ham væk fra pisterne i mere end seks måneder, den argentinske, nuværende Nummer 60 i verden på FIP-ranglisten, fortæller os om hans mentale kamp, ​​hans genoptræning, hans første turneringer og hans ambitioner for fremtiden.

Forventet tilbagevenden efter mere end seks måneders pause

Den argentinske spiller, Luciano “Lucho” Capra, ser tilbage på sin lange kamp mod en skade, der holdt ham væk fra pisterne i mere end seks måneder.

"I dag har jeg det 100% godt," forklarer han fra starten. For ham var det vigtigste ikke så meget lægebesøget som streng respekt for restitutionstiderne.

Udviklingen har været langsom, til tider frustrerende, men altid under kontrol. Hvert trin er blevet fulgt nøje, og de første turneringsresultater bekræfter, at det udførte arbejde har båret frugt. At vende tilbage til højeste niveau efter så lang tid med den samme forpligtelse er for ham et bevis på, at hans genoptræning er blevet udført på den bedst mulige måde.

Den sværeste del: sindet

Da Capra blev spurgt, hvad der var sværest – smerten, den mistede konkurrence eller følelsen af ​​spildt tid – efterlader hun ingen tvivl: "Den sværeste del, uden tøven, er den mentale aspekt.".

Den fysiske smerte varierer fra dag til dag: nogle gange mere intens, nogle gange mere tålelig. Men intet kan sammenlignes med den psykologiske prøvelse. "Mange gange bliver man sin egen fjende," betror han. Hvert skridt tilbage bliver en kamp for at fortsætte fremad uden at blive fanget i tvivl.

For Capra er det dette indre kamp det, der udmatter mest. Men han insisterer også: disse forhindringer ender med at styrke dem og gøre dem stærkere. Selv om nogle ting stadig er lidt vanskeligere i dag, er han overbevist om, at denne oplevelse har givet ham yderligere våben til fremtiden.

Støtte og rådgivning til andre skadede spillere

Den argentinske spiller nævner også tilfældet med den franske nummer 1, Thomas leygue, har for nylig fået en akillesseneoperation. "Han blev opereret hos min læge og lavede genoptræning hos min fysioterapeut. Vi har et godt forhold," siger Capra.

Selvom han ikke har haft nogen længerevarende direkte samtaler med ham, tjekker han regelmæssigt ind med sine medarbejdere. "Jeg har fået at vide, at han har det rigtig godt mentalt, og det er det vigtigste. De første par måneder er afgørende, for det er dér, man mærker de største fremskridt," siger han.

Capra er optimistisk omkring Leygues tilbagevenden: "Han er stadig ung, han har tid til at vende tilbage til det højeste niveau."

Mellem tvivl og dejlige overraskelser på banen

Efter sin sejr ved FIP Silver på Isle of Palma og sin debut i Madrid indrømmer Capra, at han har følt en stor usikkerhed: "Man tror altid, at man kommer tilbage på den bedst mulige måde, men ofte er virkeligheden ikke den samme."

Øen Palma markerede et vendepunkt: Han følte sig godt tilpas, selvsikker og vandt alle sine kampe i tre sæt. I Madrid genopdagede han, trods et nederlag mod et formidabelt par, sin smag for konkurrence. Derefter, i Paris, sikrede han sig sin første vigtige sejr, synonymt med lettelse: "At konkurrere mod de bedste igen og føle sig konkurrencedygtig mod det bedste par i verden var et særligt øjeblik."

Vigtigheden af ​​FIP-turneringer

Capra understreger rollen af FIP-turneringer i hans gradvise tilbagevenden: "Først og fremmest ville jeg gerne tilbage til konkurrencen, før jeg spillede Premier League igen." Disse turneringer tillod ham at "slippe af med nerverne" og genvinde selvtilliden, inden han tog fat på de store turneringer.

Men ud over det psykologiske aspekt, husker han, at disse turneringer også bringer en masse værdifulde point, essentielt efter at have tabt en halv sæson i konkurrencen.

Stærke og udvalgte partnerskaber

Capra taler også om sine forskellige forbindelser på banen: med Maxi, Godo og Rami siger han, at han altid har været i stand til at opretholde et godt venskab uden for banen. "Jeg har været heldig nok til at have et godt forhold til de fleste af mine holdkammerater," understreger han.

Angående hans nuværende tilknytning til Aimar Goñi, præciserer han: "Det var et reelt valg, ikke en forpligtelse." Efter en vis tøven valgte han at forpligte sig til denne unge 19-årige spiller, der lige havde haft en rigtig god turnering i Tarragona.

For Capra bør erfaring tjene som grundlag for Aimars potentiale: "Jeg vil forsøge at bringe min erfaring og alt, hvad jeg kan, til banen. Jeg håber, at jeg en dag vil kalde ham højere og højere ... og at han vil lade mig, for det vil betyde, at vi har arbejdet godt sammen."

En kort og dyr karriere

Adspurgt om det økonomiske aspekt af jobbet, er Capra klar i tankerne: "En padelspillers liv er kort."

Omkostningerne ved at forblive konkurrencedygtig er steget voldsomt i de senere år. Selvom præmiepenge fra turneringer og sponsorindtægter stiger, er virkeligheden forskellig afhængigt af ranglisten. "De bedste spillere i verden tjener flere penge, men for mellemrangerede spillere er det meget mere kompliceret," forklarer han.

For at forblive på toppen er det ikke længere nok at have en træner. Man har også brug for en fitnesstræner, en ernæringsekspert og nogle gange endda en psykolog. "Alt dette repræsenterer en enorm omkostning," insisterer argentineren. Dertil kommer de konstante rejsekrav i et stadigt mere globaliseret kredsløb.

Capra advarer også om virkningen på unge mennesker: "Vi skal forsøge at reducere den økonomiske påvirkning, så nye talenter har en chance for at nå toppen. Ellers vil nogle blive på vejen udelukkende af økonomiske årsager."

Målsætningerne for fremtiden

Efter denne lange nedtur ønsker Capra frem for alt at nyde glæden ved at spille igen. Ingen tal, ingen rangliste: "For øjeblikket er jeg meget glad for at konkurrere og føle mig konkurrencedygtig. Mit mål er at afslutte året sundt og spille så godt som muligt."

En klar besked: efter at have gennemgået en mentalt og fysisk krævende prøvelse, Lucho Capra nu ønsker at finde regelmæssighed og ro. Resten vil følge.

På samme emne

Tags